Martin Heskier

Stress

En folkesygdom med mange ansigter, men kun én årsag.

Alle kender stress. Alle kender det at føle sig stresset i kortvarige perioder. Men det er en udbredt misforståelse, at stress skyldes travlhed. Stress skyldes manglende energi. Og her er der ikke tale om fysisk energi, men mental energi. Den, der gør, at man kan håndtere større omvæltninger eller udfordringer i sit liv. Langvarig stress opstår i det øjeblik, man løber tør for den energi. Det er som en elastik, der mister spændstigheden. Den knækker. Og det kan skyldes alt lige fra dødsfald i familien til kærestesorger til ens manglende indfrielse af egne forventninger. Hvis ikke der er energi nok i depotet, så sker det.

Men lige så umuligt det er at overskue konsekvenserne af stress, lige så muligt er det at behandle og undgå. Ved hjælp af simple og velafprøvede teknikker, kan man øge sin mentale energi, sørge for at der altid er overskud, og stramme elastikken op igen, så den aldrig knækker. Det gælder også for alle.