Martin Heskier

Smertebehandling

Det er ikke bare én behandling, men en kombination af mange.

Smerter begynder ofte et andet sted end der, hvor de mærkes. Derfor skal behandlingen bygge på mere end én behandlingsform. Eksempelvis kan en dårlig og smertefuld lænd skyldes en svag muskulatur eller et behov for kontrol, der resulterer i en sammenbukket sidestilling og holdning med dertilhørende smerter i lænden. To vidt forskellige årsager og derfor to vidt forskellige behandlingsformer.

Uanset hvad, starter enhver behandling med en samtale, så vi kan få defineret smerten og den rette behandling. Derefter sammensætter vi en unik behandling til dig. Den kan bl.a. bestå af kinesisk Tui Na massage (TCM), akupressur (TCM), japansk Seitai akupressur, psyko-motorisk metode, organmassage samt elementer af samtale og healing. Behandlingernes kombinationer er lige så forskellige, som mennesker er, men fælles for dem alle er, at de er skræddersyede til netop én person. Dig.

Smerterne vil typisk veksle mellem at være der og være væk. Ved første behandling lindres eller fjernes smerterne. Smerterne kommer så sandsynligvis igen kort tid efter. Dette sker igen og igen, Men for hver gang man behandles er der den store forskel at der går længere og længere tid før tilbagefald.