Martin Heskier

Potentiale

Større mål. Større resultater. Større livskvalitet. Kort sagt: Et større menneske.

Man kan have den holdning, at man ikke kan nå længere, at man er på toppen. Så god som man kan blive. Spørgsmålet er, om man tør ha’ den holdning? For hvad nu hvis?

Det er den mentale energi, der afgør, hvor langt man når, og hvor godt man har det. Og den er ikke en konstant størrelse. Den kan påvirkes positivt. Øges og udvikles, så man når længere og har det endnu bedre. Det gælder for alle mennesker, for energien er som udgangspunkt den samme i alle. Men det gælder kun for dem, der vil. Det er kun én selv, der afgør, hvor stor en succes, man vil være. Det kan lyde som varm luft, men tænk over, hvor tit man hører nogen sige: ”Sådan er jeg, og det kan jeg ikke lave om på!” eller et andet populært udtryk: ”Det var, hvad det kunne blive til.” Allerede dér sætter man sit eget potentiale på hold.

Man kan lære redskaber og optimere sin energi, så man formår mere og når længere. Både fagligt og privat. Man kan faktisk blive et større menneske. Og på spørgsmålet om man vil, er svaret simpelt. Hvad nu hvis?